Kort beskrivelse af projektet
Et samarbejde mellem kommunerne Kalundborg, Næstved og Ringsted har resulteret i en rapport som viser, hvordan kommuner kan automatisere geografiske analyser af data fra FLIS.
Projektets formål
Pr. 1. januar 2017 var 87 kommuner tilsluttet til FLIS (Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem). Det betyder, at mange kommuner har adgang til ledelsesinformation (data), som i FLIS systemet er lagret i en fælles ensartet datastruktur. Der er derfor et stort potentiale for at genanvende metoder og teknikker til analyser og geografiske præsentationer som tager udgangspunkt i disse FLIS data.
En gruppe kommuner fra Region Sjælland (Kalundborg, Næstved og Ringsted) besluttede i 2017 at udvikle en metode til at udtrække data fra FLIS, og importere disse FLIS data i kommunernes GIS systemer, således at det er muligt at udføre geografiske analyser af FLIS dataene.
Målet med projektet har været:
At undersøge forskellige muligheder for at importere data fra FLIS i kommunernes egne GIS systemer. Processen skal være mest muligt automatiseret og standardiseret.
At undersøge behovet for yderligere data (fra andre datakilder end FLIS), for at gennemføre de ønskede analyser.
Målgruppe
Medarbejdere i kommunerne, som har som arbejder med drift og udvikling af kommunens GIS.
Resultater
Resultatet af gruppens arbejde foreligger nu i form af en rapport samt en række scripts, som automatiserer processen med at udtrække data fra FLIS og indlæse disse i en kommunes GIS system.
Kontaktperson
Niels Skov Jensen
Konsulent
GeoØst sekretariatet
niels.skov.jensen@gate21.dk
21833146