Project Description

Borgerservice har haft et ønske om at have et kort på hjemmesiden, der kan vise den aktuelle valgdeltagelse fordelt på valgdistrikter i kommunen. Kravet var, at det skulle være nemt og hurtigt for en ”ikke GIS”-bruger at opdatere kortet løbende i løbet af valgdagen.

Løsningen til Borgerservice blev at opdateringen af valgdeltagelsen sker via Excel (med tilføjelsesprogrammet ”ESRI maps for Office”), og den aktuelle valgdeltagelse bliver vist via en ArcGIS Online applikation, der er indlejret på hjemmesiden. Opdateringen udfører en person i Borgerservice direkte i Excel.