Hvad er Geo Fyn?
Geo Fyn er en del af Erhvervshus Fyn, som er ejet af de fynske kommuner. Geo Fyn refererer til de tekniske direktører i ejerkommunerne, Teknisk direktørforum Fyn.
Geo Fyn arbejder tæt sammen med kommunerne. Omdrejningspunktet er interessevaretagelse, netværksfacilitering, vidensdeling, kompetenceudvikling, fællesprojekter, samt datadrift- og anvendelse inden for geodataområdet.
Geo Fyn understøtter ejerkommunerne med et fælles datagrundlag og en fælles dataplatform, der giver mulighed for at udstille data til ejerkommuner, virksomheder, uddannelsessteder, borgere, osv.
Læs mere på Geo Fyns hjemmeside her.

Illustration: Geo Fyn organisering
Analysesamling
Geo Fyn har samlet en række informationer som et bidrag til vidensdeling på tværs af kommuner, geodatasamarbejder, mv. Samlingen indeholder et udvalg af CPR- og ejendomsdataudtræk.
Geo Fyn/GeoØst samarbejde: Værktøj til virksomheders flyttemønstre
CVR-flyt er et værktøj til monitorering af ændringer i den kommunale virksomhedsdemografi. Værktøjet giver mulighed for at se tilflyttede, fraflyttede, nyetablerede og ophørte virksomheder i den valgte kommune inden for en specificeret tidsperiode.
CVR-flyt er baseret på CVR-data og giver dermed mulighed for hurtigt at kunne få kontaktoplysning på bl.a. tilflyttede og nyetablerede virksomheder i kommuner til brug for fx udsendelse af velkomstbreve. Løsningen opdateres månedligt, primo og indeholder pt. virksomhedsflytninger fra og med januar 2017.
GeoØst og Geo Fyn driver løsningen og har en drift- og udviklingsgruppe, som varetager tilhørende opgaver.
Løsningen er udviklet som Open Source, læs mere her.
Kommuner, der er medlem af FOSAKO, kan oprette sig som bruger på hjemmesiden.
Kontakt

