Samarbejderne
Der eksisterer fem kommunale geodatasamarbejder i Danmark. Geo Fyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og Sydkort.
Du kan læse lidt om de enkelte geodatasamarbejder, samt finde kontaktinfo til Sekretariaterne herunder.
Geo Fyn
Geo Fyn er et geodatasamarbejde ejet af de fynske kommuner og er en del af Erhvervshus Fyn.
Geo Fyn arbejder tæt sammen med ejerkommuner og forretningsområder/klynger i Erhvervshus Fyn, omdrejningspunktet er dataanvendelse, primært dataanalyse og -visualisering.
Geo Fyn koordinerer og understøtter ejerkommunerne i datarelaterede driftsopgaver og -projekter, samt administrerer en dataplatform, der giver mulighed for at se og udstille fælles datasæt i et webkort og på en dataportal til fri afbenyttelse for kommuner, borgere, foreninger, virksomheder, uddannelsessteder, osv.
Vi tror på værdien i et forpligtigende samarbejde på tværs af kommunegrænserne, indenfor fælles datadrift, -analyse, -visualisering og -udstilling.
Kontakt:
Jesper Gaardboe Jensen
+45 2125 9415
jgje@geofyn.dk
www.geofyn.dk
GeoMidt-samarbejdet
Det er formålet for Geodatasamarbejdet i Region Midt at øge viden om samt at koordinere tiltag indenfor geodataområdet blandt alle kommuner i Region Midt ved blandt andet:
- at formidle erfaringsudveksling og skabe debat om aktuelle emner på kort- og geodataområdet
- at sikre kommunernes interesser i forbindelse med regionale og nationale tiltag på området, herunder standardiseringsarbejder
- at formidle samarbejde og udvikling mellem kommuner og interessenter på området, således at der skabes en samfundsmæssigt optimal nytte af kort- og geodata.
- at koordinere produktion, indkøb og salg af geodata for kommunerne
Kontakt:
Reno Lindberg
+45 24 23 77 89
ral@silkeborg.dk
www.geomidt.dk
GeoNord
GeoNord er et uformelt geodatasamarbejde mellem GIS-afdelingerne i de 11 kommuner i Region Nord. Kommunernes GIS-koordinatorer mødes med jævne mellemrum og diskuterer udfordringer, problemer og arbejdsmetoder i den kommunale GIS-hverdag. Derudover afholdes et til to årlige ”Burnouts”, hvor alle GIS-medarbejderne i GeoNord er inviteret, hvor vi går i dybden med relevante emner.
Kontakt:
Lisbeth Laustsen
+45 2056 1308
Lisbeth.Laustsen@morsoe.dk
GeoØst
GeoØst er geodatasamarbejdet mellem 42 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Formål med samarbejdet
- At skabe en robust og fremtidssikret organisation for samarbejdet omkring data, med særlig fokus på grunddata og geodata.
- At data bidrager til effektiviseringsgevinster, bedre beslutningsgrundlag samt bedre service i kommunerne.
- At bidrage til medarbejdernes løbende kompetenceudvikling.
- At etablere og understøtte et fagligt netværk for medarbejdere på tværs af kommunerne.
- At øge kobling og synergi til kommunale udviklingsområder, med særlig fokus på data i forhold til Smart City / Smart Societies med henblik på effektiv og bedre kommunal service.
- At arbejde for harmonisering og standardisering af data.
- At varetage kommunernes interesser i forbindelse med nationale tiltag inden for geodata- og grunddataområdet, f.eks. i GeoDanmark og i forbindelse med udmøntning af den fælleskommunale- og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
- At varetage kommunernes interesser som kontakt- og forhandlingsorgan i spørgsmål om geodata og grunddata i forhold til andre myndigheder og organisationer, f.eks. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, KL, Kommunal Teknisk Chefforening og Danmarks Miljøportal.
Organisering
GeoØst har et sekretariat med to medarbejdere. Sekretariatet er placeret hos Høje-Taastrup Kommune (HTK). Samarbejdet ledes af en bestyrelse, som består af 10 medlemmer fra medlemskommunerne samt en observatør fra HTK.
Kontakt:
Anne Ulriksen Dybkjær, annedy@htk.dk / +45 2384 3001
Emilie Schwærter Torp, emilieto@htk.dk / +45 2496 2255
Sydkort
Sydkort er et geodatasamarbejde mellem kommunerne i den jyske del af Region Syddanmark.
Sydkort’s formål
- At sikre at kommunerne har ajourførte sammenhængende GeoDanmark-data, i overensstemmelse med vedtagelser i GeoDanmark.
- At fremme geodatasamarbejdet mellem medlemskommunerne generelt.
- At koordinere tiltag for medlemskommunerne under udvalgte dele af de offentlige digitaliseringsstrategier.
- At sikre medlemmernes indflydelse i landsdækkende fora/ arbejdsgrupper ved repræsentation af et eller flere medlemmer, – samt at sikre at den viden der tilegnes kommer alle medlemskommuner til gode.
- At arrangere faglige seminarer/erfagrupper for medlemmernes geodata-medarbejdere, samt medarbejdere i øvrigt, der arbejder med geodata som understøttelse til deres faglige arbejde.
- At bidrage til aftaler om indkøb af ønskede data/ydelser til fordelagtig pris.
- At øge det faglige netværk og kompetencerne i kommunerne.
- At holde kontakt til eksterne samarbejdsparter.
- At være et dynamisk samarbejde, som har fingeren på pulsen på geodata/digitaliserings-området.
Kontakt:
Merete Hansen
+45 20 48 55 49
mha@haderslev.dk