Om FOSAKO

FOSAKO er en sammenslutning af 5 kommunale geodatasamarbejder – Geo Fyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og Sydkort.

FOSAKO består af et forretningsudvalg, hvor sekretariatet for hvert af de 5 geodatasamarbejder er repræsenteret. FOSAKO´s forretningsudvalg er tilknyttet Kommunalteknisk Chefforening (KTC) som en underfaggruppe til KTC´s Faggruppe for digital forvaltning (DFO).

Strategi

Læs FOSAKO Strategi 2021-2024 her

VISION

FOSAKO FU er det fælleskommunale brændpunkt på geodataområdet.

Værdiskabelse og effektivisering gennem vidensdeling

Kommunerne deler viden og kompetencer, udnytter kommunernes samlede ressourcer bedst muligt og skaber derigennem værdi.

Udvikling indenfor geodata og dataanvendelse

Data er let tilgængelige og udstilles i en kvalitet som er velegnet som administrationsgrundlag i kommunerne og til anvendelse i fællesoffentlige løsninger.

Indflydelse gennem dialog og kommunikation

KL, statslige styrelser og organisationer inddrager FOSAKO FU i de aktiviteter inden for geodata området, som er relevante for kommunerne.

MISSION

FOSAKO FU faciliterer vidensdeling mellem kommunerne. Dette gøres bl.a. gennem udvikling af:

  • FOSAKO´s hjemmeside, med fokus på anvendelse til vidensdeling
  • Fælles kursuskoncepter, digitale landsdækkende arrangementer og samarbejde med andre kursusudbydere

FOSAKO FU understøtter geodataanvendelse og arbejder for:

  • At gennemføre KTC´s datastrategi
  • At geodata bringes i spil og skaber størst mulig værdi for kommunerne

FOSAKO FU sikrer dialog med og strategisk påvirkning af KL, statslige styrelser og interesseorganisationer. De primære tiltag er:

  • Fokuseret faglig dialog ved høringer, arrangementer og løbende korrespondance
  • Dialog med og rekruttering i kommunerne i relation til fællesoffentlige indsatser

Fokusområder

Med udgangspunkt i Vision og Mission besluttes følgende fokusområder:

  • Kompetenceudvikling og vidensdeling
  • Geodata i anvendelse
  • Indflydelse og påvirkning

Aktiviteter

FOSAKO´s forretningsudvalg holder møder, hvor væsentlige emner inden for fagområdet drøftes, og aktiviteter planlægges. Ud over møderne i forretningsudvalgsmøderne har FOSAKO to faste aktiviteter, forårsmødet og sommermødet.

Man kan læse nærmere om Forretningsudvalgets arbejde, samt indholdet af de faste aktiviteter ved at klikke på menupunkterne.

Én gang årligt i efteråret inviterer FOSAKO´s Forretningsudvalg en række kommuner til det årlige sommermøde. På mødet deltager Forretningsudvalget samt 2 andre kommunale repræsentanter for hvert af geodatasamarbejderne. På sommermøderne behandles de største aktuelle emner inden for vores fagområde. Det har f.eks. været Grunddataprogrammet, den nye forretningsmodel i GeoDanmark, FOSAKO´s strategi m.m.

Hvert år i marts måned afholder FOSAKO et forårsmøde. Til dette møde inviteres en række gæster, typisk statslige forvaltninger, der arbejder med geodata, Kommunernes Landsforening samt en række foreninger, eksempelvis GeoDanmark og Danmarks Miljøportal. Forårsmødet har til formål, dels at behandle aktuelle fællesoffentlige emner, dels at styrke det sociale og faglige sammenhold mellem deltagerne, således at der dannes og vedligeholdes et fagligt netværk, der kan trækkes på løbende.

FOSAKO´s forretningsudvalg består af sekretariatet for hvert af de 5 geodatasamarbejder. FOSAKO´s forretningsudvalg er organisatorisk forankret i Kommunalteknisk Chefforening (KTC) som en underfaggruppe til KTC´s Faggruppe for digital forvaltning (DFO). FOSAKO´s forretningsudvalg holder typisk et møde ca. hver anden måned. Ønskes noget behandlet, kontaktes det lokale sekretariat. Forretningsudvalget udsender løbende relevant materiale til kommunerne, som distribuerer ud i egen organisation efter behov. Forretningsudvalget udarbejder og vedligeholder en strategi for FOSAKO´s arbejde, lige som det er forretningsudvalget, der har ansvaret for de løbende aktiviteter i organisationen.

FOSAKO forretningsudvalg (FU)

Forretningsudvalget holder møder efter behov. Fra hvert møde udsendes et beslutningsreferat til FOSAKO´s medlemmer. Forretningsudvalget udsender løbende relevant materiale til medlemmerne, som distribuerer ud i egen organisation efter behov.

Se referater fra møder i FOSAKO forretningsudvalg (FU) her.

Skabeloner, logo og designlinje

Hent fil med skabeloner, logo og designlinje her.

TILMELD NOTIFIKATIONER

- og få besked pr. mail, når der er nyt på FOSAKO.DK